Finn E udstiller i Skanderborg

Natur og landskabsbilleder i Skanderborg

Kulturhuset i Skanderborg har gennem en halv snes år haft skiftende udstillinger, normalt af omkring en måneds varighed. Det er dog ikke ofte, at der har været udstillet fotografiske værker. For anden gang i Kulturhusets levetid udstilles der i november fotografiske værker.

Det er et af AFAs medlemmer, Finn E. Larsen, som udstiller et større antal natur- og landskabsbilleder fra egnen hvor han bor, Søhøjlandet og især områder nær Skanderborg Sø samt fra søen.

Det er, i hvert fald for nogle, ikke ukendt at naturen og landskaberne er Finns foretrukne motiver.

I snart 50 år har Finn boet ved Skanderborg – og han ved godt hvor de gode motiver er.

Der er fernisering torsdag 31. oktober kl. 17.00.

Se i øvrigt www.kulturhuset-skanderborg.dk